Find et arkiv
Skanderborg Historiske Arkiv
Skanderborg Historiske Arkiv indsamler, registrerer, bevarer og formidler den lokale historie for Skanderborg By samt sognene Stilling, Hylke, TÃ¥ning, Ovsted og Voerladegaard.
Arkivet er stedet, man besøger, hvis man er interesseret i områdets historie og dets udvikling, eller man har sine rødder her. Arkivmaterialet er blevet indsamlet eller indleveret gennem tiden fra og af virksomheder, foreninger, institutioner og privatpersoner. Det hele er med til at fortælle om byens historie og udvikling, de enkelte virksomheder, dagligdagen og store skelsættende begivenheder som besættelsestiden., og samlingerne står til rådighed for alle på arkivets læsesal. Her kan den lokale historie studeres og diskuteres, og man kan blive klogere på den tid, man lever i.
Arkivets samling af papirarkivalier stammer fra privatpersoner, foreninger og virksomheder. Det kan være skudsmålsbøger, dagbøger, skøder, pantebreve, forhandlings- og regnskabsprotokoller og meget andet. Derudover er der en samling af kort og tegninger, heriblandt tegninger af maskiner, der blev produceret hos en af byens store virksomheder A. Blom & Søn.
Arkivet har også en omfattende avissamling af originale aviser fra blandt andet Skanderborg Amts Avis (1876-1969), Skanderborg Social Demokrat (1901-1973) og Midtjyllands Avis (1969-).
På arkivets læsesal findes en stor håndbogssamling som primært omhandler lokalhistoriske emner, men del af samlingen har også fokus på 2. Verdenskrig i lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.
Digitalt findes der over 40.000 billeder indscannet, som kan søges frem på www.arkiv.dk , hvor også hele arkivets registrerede samling kan ses. Ønsker man at se materialet, skal man dog besøge arkivets læsesal.
Skanderborg Historiske Arkiv ledes af en arkivar på fuld tid, som sammen med deltidsansatte og frivillige medarbejdere sørger for den daglige drift af arkivet. Arkivet hører under Museum Skanderborg og har derfor lokale i museets bygning, Perron1. Her har arkivet en stor læsesal på 1. sal, hvor også en stor del af avissamlingen findes. Håndbogssamlingen befinder sig i museets loungeområde, og bøgerne kan studeres der eller på læsesalen. Arkivets resterende arkivalier befinder sig i arkivets magasiner i kælderen.
Hvor finder du arkivet: Skanderborg Historiske Arkiv, Jernbanevej 9, 8660 Skanderborg. Der er elevator i bygningen.
Bygningen er netop nu under ombygning, og arkivet forventer derfor at kunne modtage gæster igen i slutningen af 2026.
Skanderborg
8660
Tirsdag - Torsdag: 10:00 - 15:00
Dog lukket indtil ombygningen er gennemført engang i 2026.
Skanderborg, Stilling, Hylke, Tåning, Ovsted, Voerladegård Sogne
Sorry, no records were found. Please adjust your search criteria and try again.
Sorry, unable to load the Maps API.