Find et arkiv
Ørnhøj lokalhistoriske arkiv
Den 27. maj 1979 mødtes 64 mennesker på Ørnhøj hotel til den stiftende generalforsamling for ”Lokalhistorisk arkiv Ørnhøj”.
Arkivet dækker Ørnhøj sogn, der indtil kommunalreformen i 1970 var en del af Nørre Omme sogn. I dag er Ørnhøj en del af Herning kommune.
I Ørnhøj sogn findes flere ældre stednavne: Abildå, Askov, Fjaldene, Halkjær, Melhede, Nørhede, Skråstrup og Spåbæk m.fl.
Arkivet i Ørnhøj har siden 1994 delt lokaliteter med Trehøje Museum og Kulturhus, Søndermarksvej 2. Arkivet har indgang fra P. Pladsen på Søndervang. Åbningstiden er søndage klokken 14-16. Arkivet ledes af Jane Krause. Der er desuden en bestyrelse, som også varetager driften, samt flere frivillige. Alt i alt en aktiv gruppe mennesker med historisk interesse og fokus på formidling.
På arkivet finder man en stor samling konfirmations- og skolebilleder. Her er også mange fotos af landejendomme og byens huse samt de personer, som har beboet dem gennem tiden.
Ørnhøjs rige foreningsliv afspejler sig i vores arkivalier. Vi er heldige at have protokoller fra mange af foreningerne. Ørnhøj arkiv råder desuden over en stor bogsamling om lokalhistorie.
Ørnhøj by, som kun er godt 120 år gammel, startede som en stationsby i den vestjyske barske natur – med langt til naboer og hårde livsvilkår for de stærke mennesker, som valgte at bosætte sig her. Stationen eksisterede fra 1911 til 1961. Jernbanen kaldtes R.Ø.H.J. Forkortelsen stod for Ringkøbing, Ørnhøj, Holstebro Jernbane. Arkivet har arkivalier og fotos om banens historie fra indvielsesdagen, indtil det sidste tog kørte.
Ørnhøj arkiv har udgivet to bøger. I 2022 udkom den første bog. ”Ørnhøj by og land, før og nu” – Byens huse. Den omhandler byens samtlige 345 huse med information om ejerforhold fra opførelsen og frem til nutiden. Der er desuden medtaget fortællinger fra de mennesker, der har haft bolig og erhverv i byen.
Den efterfølgende bog udkom i 2023. Den omhandler sognets 140 landejendomme. Igen lagde arbejdsgruppen vægt på at dokumenterer ejerskifte og fortællinger fra de stærke mennesker, som bosatte sig i området. De første gårde kan dateres tilbage til 1600-tallet, hvor de var fæstegårde til et større gods.
Arkivet udgiver også flere små publikationer og fortællinger. Disse bliver som regel publiceret på Herning kommunes fælles historieside: https://www.herninghistorie.dk/
På arkivet kan man få hjælp til slægts- og lokalhistorie. Her er også mulighed for, at den besøgende kan koble sig på arkivets internet.
Ørnhøj
6973
Søndag: 14:00 - 16:00.
Eller efter aftale
Ørnhøj Sogn delvis det tidligere Nørre Omme sogn (sidstnævnte deles med Grønbjerg arkiv)
Sorry, no records were found. Please adjust your search criteria and try again.
Sorry, unable to load the Maps API.