Find et arkiv
Galten Lokalarkiv
Arkivet er oprettet i 1972 med navnet Galten Egnsarkiv og omfatter de syv sogne, der fra 1970 til 2007 indgik i Galten Primærkommune (Sønder Galten, Skovby, Stjær, Storring, Sjelle, Skjørring og Skivholme sogne). Det var da tilknyttet Galten Bibliotek. Efter kommunesammenlægningerne 2007 kom arkivet under Skanderborg Kommune og har siden 2009 været en afdeling af Museum Skanderborg med navneændring til Galten Lokalarkiv.
Arkivet indsamler, registrerer og formidler en omfattende samling af historisk materiale, der fortæller om områdets historie og udvikling. I tilknytning til det indsamlede er udarbejdet en række hjælpemidler som f.eks. gravmindeoversigter, tyendeprotokoller, ”rekonstruerede kirkebøger”, gårdbeskrivelser, fortegnelser over sognerådsmedlemmer, indgange til realregistre, beskrivelser af 1864-veteraner, oversigter over erhvervsdrivende i Galten by, konfirmandlister m.m., og på læsestuen er desuden opstillet bind med lokalt kopimateriale fra Rigsarkivet samt en række ringbind, hvis indhold er materialet fra nedtagne fotoudstillinger.
Arkivet ledes af en arkivleder, som sammen med 10-15 frivillige medarbejdere sørger for den daglige drift, herunder de ugentlige åbningstider, og bidrager til alle mulige projekter. Desuden er i 2010 i tilknytning til arkivet oprettet en støtteforening.
Arkivets formidling består ud over betjening og hjælp til besøgende af besvarelser af skriftlige og mundtlige forespørgsler, fotoudstillinger, historiske foredrag og ture samt udgivelse af et årsskrift (Annales), der i 2025 har rundet bind 35.
Arkivet har fra 2001 haft til huse i kælderen på Galten Bibliotek. Der er elevator i bygningen.
Galten
8464
Mandag: 15:00 - 17:00 og torsdag: 14:00 - 16:00.
Eller efter aftale
Sjelle, Skjørring, Skivholme, Skovby, Storring, Stjær og Sdr. Galten sogne
Sorry, no records were found. Please adjust your search criteria and try again.
Sorry, unable to load the Maps API.

